RELEASE & RESET

Gør krop og sind klar til vinterens komme

Dato: 22. november

Fra Kl. 09.00–12.00

3 timer til ro & fordybelse


Vi inviterer dig til et særligt 3-timers event, hvor vi forvandler padelbanen til et stort, stemningsfuldt rum med masser af plads til ro, nærvær og fordybelse.

Her får du mulighed for at trække stikket fra hverdagens – til tider – høje tempo, vende opmærksomheden indad og give dig selv et velfortjent pusterum, inden vinteren melder sin ankomst.

Gennem en skøn kombination af en hel times Sanselig Yin Yoga, en blid introduktion til breathwork og en shamansk trommerejse guider vi dig fra rolige bevægelser og nærvær i kroppen videre til bevidst åndedrætsarbejde og en afsluttende stund med ro, hvor du kan lade trommens rytmer føre dig ind i en meditativ tilstand.

Med inspiration fra efterårets temaer arbejder vi med at give slip på det, vi ikke længere har brug for at holde fast i, og skabe plads til ro, nærvær og nye intentioner for den kommende vinter.

Du behøver ingen erfaring for at være med!

Du skal bare komme, præcis som du er. Du behøver hverken at have prøvet Yin Yoga, breathwork eller trommerejse før. Vi guider dig nænsomt gennem hele oplevelsen, så du kan føle dig tryg og være med i dit eget tempo.

Her er ingen krav om at præstere eller være på en bestemt måde. Det bliver derimod tre timer, hvor du kan sænke skuldrene, mærke kroppen og give dig selv lov til at være i centrum.

Dato: 22. november
Fra Kl. 09.00–12.00

Vi guider dig

Marlene Schnoor

Marlene vil guide dig igennem en times Sanselig Yin Yoga med fokus på at blødgøre bindevævet og skabe dialog med kroppen. Gennem blide bevægelser, længerevarende stræk og et roligt rum, får du mulighed for at mærke efter og finde en personlig intention, som du kan tage med dig videre gennem dagen.

Benedicte Stokkeby Koch

Benedicte vil guide dig gennem en blid introduktion til breathwork og en shamansk trommerejse. Med fokus på åndedrættet, trommens rytmer og din personlige intention inviteres du til at vende opmærksomheden indad, give slip på det, du ikke længere har brug for, og skabe plads til ny energi.

Programmet

Sanselig og somatisk Yin Yoga
Vi begynder med at sænke tempoet og skabe ro, nærvær og kontakt til kroppen. Gennem blide bevægelser og længerevarende stræk arbejder vi med kroppens bindevæv og efterårets tema om at give slip. Mod slutningen inviteres du til at mærke efter og formulere en personlig intention, som du kan tage med dig videre gennem dagen.

Pause med lækre snacks og cacao
Midtvejs holder vi en kort, velfortjent pause med lækre snacks og en varm drik, mens kroppen får tid til at finde ro efter den første del af vores rejse.

Blid introduktion til Breathwork
Efter pausen guides du nænsomt gennem en kort meditation og en blid introduktion til bevidst åndedrætsarbejde. Her får du mulighed for at udforske åndedrættet og arbejde med at give slip på det, du ikke længere har brug for at holde fast i.

Shamansk trommerejse
Vi runder af med en meditativ trommerejse, hvor trommens rytmer inviterer dig til at vende opmærksomheden indad og fordybe dig i din personlige intention for den kommende vinter.

Dato: 22. november fra Kl. 09.00–12.00

DET praktiske

DU SKAL SELV MEDBRINGE UDSTYR:

Yogamåtte
Yogabolster (pølle)
2 yogablokke
Et stort tæppe
Drikkedunk/vand
Vi anbefaler også en øjenpude til savasana

Vi har ekstra tæpper, men du er meget velkommen til at medbringe

dit eget eller bestille et på forhånd – se mere nedenfor.

BEstil udstyr til dagen fra GOYOGI

Vi arbejder på en særlig aftale med yogaudstyrsspecialisten GOYOGI, om at kunne sammensætte tre lækre udstyrspakker. Du kommer til at kunne forudbestille dit udstyr så det står klar til dig på dagen – selvfølgelig til en ekstra god pris!

MERE INFO FØLGER

Guide
til vores bookingsystem

Er det første gang du bruger vores bookingsystem? Så læs med her.


opret profil på matchi

Al vores booking af hold foregår på Matchi.
Opret derfor en profil på matchi.se eller i Matchi-appen. Husk at aktivere din profil via linket, du modtager på mailen fra matchi-systemet.


gem os som favorit

Søg på “Padel Hornbæk og Reformer Hornbæk“. Husk at gemme som favorit ved at trykke på hjertet ud for os. Så ligger vi fremadrettet på forsiden af app’en og gør al fremtidig booking nemt.


Vælg REFORMER HOLD

Vælg “Padel Hornbæk og Reformer Hornbæk“ og derefter “Activities“ i top-menuen. Her finder du alle kommende reformer-timer. Under “Bookings“ i bunden af appen, kan du se alle dine kommende bookinger.


Klippekort

Ud over at spare penge, gør klippekortet det nemmere at booke hold. Ved booking, kan du nemlig bruge dit klippekort, som automatisk er tilgængeligt i appen. Klippekortet kan købes på www.matchi.se, når du har oprettet din profil.

FÅ MATCHI På mobilen

Download matchi-appen her nedenfor eller besøg matchi.se for at booke hold eller købe klippekort. Nedenfor kan du se hvordan du og hvordan du gemmer “Padel Hornbæk og Reformer Hornbæk” som favorit, så du nemt kan booke dine timer.

Reformer Hornbæk
Havrevangsvej 1A, 3100 Hornbæk

Mail: info@padelhornbaek.dk
Tel: 48 88 59 99

CVR: 44027607

Hold og tider
Se alle hold på matchi.se.

Kode til dør står i din hold-bekræftelse.